Startside

Arrangementer i 2009 
Se generelt om vore arrangementer HER

Klik HER for at downloade hele aktivitetskalenderen for 2009
(word-dokument 214 KB)

Tirsdag
24. marts
kl. 19
FORÅRSMØDE PÅ KANNIKEGAARD I AAKIRKEBY.
Bente og Ove Lustü, to garvede,sydsjællandske havemennesker, vil i ord og billeder vise os,
hvordan vi kan få vor have i blomst hele året.
De præsenterer en række træer og buske, der både har blomster og dufte, fine høstfarver, køn bark eller andet specielt.   Lysbilleder.        Kaffe + entré kr.30/60
Lørdag
16. maj
kl. 10-15
PLANTE- OG HAVEMARKED VED DYRSKUEPLADSEN.
Arrangementet er desværre udgået af programmet.
Tirsdag
26. maj
kl. 19
PLANTEBYTNING PÅ BROGAARD I AAKER.
Søndre Landevej 49. Haven hos Annette og Lars-Ole Hjorth-Larsen falder i to niveauer ned til Læsåen. Her bytter vi planter, gerne forsynede med navneskilte, nyder frugttræerne i blomst, nattergale-
sangen og kaffekurvens indhold i den lyse majaften. I tilfælde af regn flyttes arrangementet indendøre.
Torsdag
4. juni
kl. 18-21
ÅBEN HAVE I IBSKER.
Else-Marie og S.E. Knudsen, Korshøje 5, tager imod på ”Fuglesang”. I deres store, engelsk
inspirerede haveanlæg findes et rigt varieret udvalg af sjældne planter. Sten, vand og den lange
rosenpergola binder det hele sammen.

Se havens hjemmeside her

Lørdag
20 juni
kl. 14
HAVEVANDRING I ØSTERMARIE.
Hos Lotte og Benny Gudbergsen, Savmøllevej 11, hedder forretningen Strabo, hvor der sælges
anderledes tilbehør til hus og have samt planter. Medbragt kaffe drikkes i deres intime, romantiske og
interessante have.         Lotteri.
Lørdag
11. juli
kl. 14
HAVEVANDRING I AAKIRKEBY OG I AAKER.
Vi mødes hos Kirsten Mortensen, Bjælkestensvejen 1, hvor prydhaven indeholder både stauder, buske
og roser. Bl.a. er en stor køkkenhaves tidlige kartofler værdsatte. Kaffekurvens indhold nydes i formand
Sigrids have på St. Munkegaard, Sdr. Landevej 160, hvor en stor, veltilplantet landbohave tager imod.
Lotteri.
Søndag 
26. juli  
kl. 11-16
ÅBNE HAVER I RØNNE OG TEJN.
Hos Louise Müller og Michael Bohn, Kirkestræde 12, har havearkitekt Katrine Brandt tegnet haven
som en gave til Louise, da denne fik svendebrev som snedker. Her er bl.a. en brolagt sneglegang som en spiral.
Besøg også Inger og Olaf Thorsen, Smålandsvej 13 (sidevej til Sveasvej) og oplev, hvor megen glæde
to ældre havemennesker kan få ud af en mindre, overkommelig have.
Hos Grethe og Erling Rasmussen, Krogen 1, Tejn, skråner haven ned mod en granitstøttemur.
Mange stedsegrønne planter, enkelte klippede, krukker, brostensbelægning.
Søndag 
9. aug.
kl. 11-16
ÅBNE HAVER I RØNNE OG ALLINGE.
Hos Vivi og Jesper Kjeldberg, Zartmannsvej 38, byder et markant abetræ velkommen i forhaven.
Og ellers bl.a. en pergola med clematis, roser, havedam med guldfisk, en mølle med rislende vand.
Hos Karin Risvig og Henning Munch-Jensen, Søndre Allé 26A, er haven frodig og farverig.
Frø hjemtaget fra eksotiske planter giver spændende vækster. Dertil krukker og højbede.
I Toldbodstræde 4 i Allinge har Stine og Ivar Kjøller en have med sydlandsk stemning, granitklippe
med indbygget vandfald, et smukt stengærde, en køkkenhave med ølbænk og udsigt til Christiansø.
Lørdag 
22. aug. 
kl. 14
HAVEVANDRING I ØSTERMARIE OG ØSTERLARS.
Vi mødes hos Vagn Aage Pedersen, Hvide Hus, Randkløvevej 15. Klippehave i flere niveauer med
sjældne træer og buske samt rigtig mange hortensia.
Den medbragte kaffe nydes hos Ruth og J.O. Maegaard, Søbo, Melstedvej 30. Søbo ligger i første
parket omgivet af en dekorativ juletræsplantage og med en storslået udsigt over Østersøen.      Lotteri.
Lørdag
Søndag 
29-30.
August
HAVEREJSE TIL SJÆLLAND.
Turen går til Midtsjælland, hvor vi har valgt 8 meget forskellige haver ud. Ejerne er haveentusiaster,
har grønne fingre og er idérige. Overnatning i Roskilde.
Vi vender hjem med mange gode oplevelser og forslag til fornyelser i vore haver. Turen er meget anbefalelsesværdig. Tilmelding til Birger, tlf. 5649 3175 senest 28.juli.      Pris 1700 kr.
Læs alt om Sjællandsrejsen her

Lørdag 
19. sep.
kl. 14
PLANTEBYTNING PÅ SOSEGAARD I SOSE.
Hallegårdsvejen 5. Så er der lejlighed til at bytte stiklinger, overskudsplanter m.v., gerne forsynet med
navneskilte. Bagefter nyder vi den medbragte kaffe samt Laila og Jens-Axel Hjorth-Larsens
blomsterrige have. I tilfælde af regn flyttes arrangementet indendøre.
Tirsdag 
20. okt.
kl. 19
EFTERÅRSMØDE PÅ KANNIKEGAARD I AAKIRKEBY.
Havebogsforfatter og foredragsholder Lisbeth Krapper vil underholde os ved at fortælle om
”Haveglæde, Idéer, Sorger og Sejre” hentet hos 11 inspirerende haveejere. Foredraget ledsages af lysbilleder. Se i øvrigt www.lisbeth-krapper.dk       Kaffe + entré kr. 30/60
Onsdag 
25. nov.
kl. 19
LAV SELV DEKORATIONER PÅ KANNIKEGAARD.
Rønnevej 1, Aakirkeby. Blomsterdekoratør Ulla Kofoed kommer og hjælper os på vej.
I er velkomne til selv at tage materialer med, men ellers kan I købe af Ulla.
Tilmelding senest den 23. til Sigrid, 5697 3171 mb. 2147 7471.
Kaffe + entré kr. 30/60           Lotteri.
Tirsdag
9. marts 2010
kl. 19
GENERALFORSAMLING 2010. PÅ BIBLIOTEKET I RØNNE.
Efter generalforsamlingen viser vor fotograf, Henning Madsen, billeder fra årets besøgshaver,
og Sigrid kommenterer.
Foreningen er vært ved kaffen.
 

Ret til ændringer forbeholdes.
Opdateret 13-01-2009
Haven Haveselskabet 
Bornholm
Formand Sigrid Larsen  st.munkegaard@mail.dk
Tlf. 56 97 31 71 Mobil: 21 47 74 71
Webmaster: Henning Madsen